Sådan får I en eventyrlig strandtur
Sommeren er endelig kommet, og når det danske vejr viser sig fra sin bedste side, er en tur til stranden oplagt. Uanset om du har en lille Minion, Elsa eller Spiderman i din familie, vil dit barn sikkert elske at få en afkølende dukkert og bygge sandslotte langs vandkanten.
Læs derfor med her, hvor vi guider dig til en god strandtur med høj sikkerhed og sjove aktiviteter. Du finder også en lille pakkeliste, der kan hjælpe jer med at huske de vigtigste ting til strandtasken.
Styr på sikkerheden
Stranden byder på masser af sjov for de mindste og afslapning for de voksne. Men havets bølger og solens stråler kan dog indeholde risici, så for at I kan få en dejlig dag, er det vigtigt at have fokus på sikkerhed.
De fem baderåd er helt centrale for en sikker strandtur. Faktisk er de så vigtige, at Trygfonden anbefaler, at man skal lære dem udenad. Se baderådene og anden nyttig information i infografikken herunder:
INFOGRAFIK
Grafikken er lavet af Katoni.dk
Beskyttelse mod solen er en anden ting, du skal være opmærksom på. Husk derfor at smøre børnene ind i en høj faktor, gerne i rigelige mængder, og smør dem ind igen efter en tur i vandet. UV badetøj er også en god måde at beskytte sig mod solen, ligesom en bøllehat eller kasket ligeledes er en fornuftig tilføjelse til de smås beklædning. Begge dele kan du finde her på shoppen.
Sjove lege med magiske venner
For de mindste bliver det hurtigt kedeligt at ligge og tage sol eller læse en bog. Derfor er aktiviteter et must på strandturen. Vi forhandler forskelligt strandtilbehør, og produkter til underholdende strandaktiviteter er selvfølgelig en del af udvalget.
Her kan du blandt andet finde produkter, så dit barn kan spille strandtennis med Ninja Turtles, lege med en Hello Kitty badebold eller bygge fortryllende sandslotte med et Frost strandsæt. Mulighederne er mange, og du finder med garanti en vare med dit barns yndlingsfigur.
Det skal I huske
De fleste forældre kan nikke genkendende til, at det til tider kan være stressende at få hele familien gjort klar til afgang. Man kan altså hurtigt komme til at glemme nogle vigtige ting i farten. Derfor får du her en oversigt over de vigtigste ting, der skal pakkes med til strandturen:
- Badehåndklæder og evt. badekåber
- Badetøj
- Solbriller
- Strand-liggeunderlag
- Legetøj
- Mad og drikke
Hvis din familie mangler nogle af tingene på pakkelisten, kan du tage et kig i vores kategori Badetid – her finder du et udvalg af alle de nødvendige produkter med undtagelse af mad og drikke. Her kan vi dog anbefale en læskende is i sommervarmen :-)
God tur!