Det kan virke simpelt at vælge penalhus, men der er faktisk et par forhold der er værd at have med i overvejelserne, således at dit barn får størst udbytte af penalhuset. Generelt set bør man tænke over størrelsen, mængden af indhold og vægten af penalhuset. De store flotte penalhuse med masser af indhold er klart de mest populære penalhuse. Er der tilmed flotte motiver af yndlingsfiguren på, så er det altid et sikkert hit.

Det er naturligvis praktisk at penalhuset indeholder masser af skrive- og tegneredskaber. Så bliver penalhuset pludselig en ting man kan bruge både i skolen, derhjemme og fx tage med på ferie. Men store penalhuse fylder i sagens natur også noget mere end mindre penalhuse, så du bør overveje om det optager for meget plads i skoletasken. Vurder også om penalhuset har en størrelse, hvor det reelt kan ligge fremme på barnets skolebord, samtidig med bøgerne og uden at skolearbejdet forstyrres af ”for lidt plads”.

Specielt for de mindste børn er det vigtigt at holde den samlede vægt nede på skoletasken og her kan de store penalhuse udgøre en relativ stor andel af den samlede vægt. I produktteksten vil du altid kunne se målene på de forskellige penalhuse, ligesom mængden af indhold vil være angivet. Et stort dobbelt penalhus med indhold vil typisk veje knap 500 g og et mindre dobbelt penalhus med indhold vil typisk veje ca. 350 g.

De store børn bør ikke have nogle problemer med at håndtere de store penalhuse med masser af indhold, men for de mindste kunne alternative løsninger være en mulighed. Hvis du kan overtale dit barn til at nøjes med et lidt mindre penalhus, så kan det være at det er den optimale løsning.

Det dyre alternativ er at have både et (mindre) penalhus til skolebrug og så det store til hjemmebrug og ferie. Man kunne også overveje kombinationen af et mindre penalhus til skolebrug og så indrette børneværelset således at alle skrive- og tegneredskaberne var samlet et sted.

Klik her for at se alle penalhuse